Vi søger en arkitektpraktikant til foråret 2020

Praktik hos tnt arkitekter i Valby
Vi søger en arkitektpraktikant for forårssemesteret 2020, til et bredt felt af kreative opgaver som konkurrencer, skitsering, projektering og visualisering.
Som praktikant hos tnt arkitekter vil du løse arbejdsopgaver i et projektteam, og du vil i løbet af praktikforløbet lære hvordan vi arbejder på tegnestuen. Du vil deltage i den indledende projektkonkurrence samt være en del af den efterfølgende projektperiode med projektering og udvikling af projektet. Som praktikant vil du altid have en kontaktperson der vil give dig feedback og sparring undervejs.
Som person er du en teamplayer, du er kreativ, ambitiøs og nysgerrig og deltager engageret i alle opgaver. Vi ser gerne at du er fortrolig med CAD/revit, adobe og sketchup eller lignende.

Vi har gode erfaringer med at lave spændende praktikforløb, som er tilpasset praktikantens ønsker og vi har flere gange haft fornøjelsen af at kunne tilbyde et efterfølgende studiejob, eller et arbejde efter endt uddannelse. Praktikken er ulønnet, men reglen om, at praktikanter kan modtage erkendtlighed følges.


Om tnt arkitekter 

tnt arkitekter har siden 1947 været med til at præge dansk byggeri med spændende og funktionel arkitektur. Det er vores målsætning gennem en kreativ og engageret indsats at skabe smukke og velfungerende bygninger af høj arkitektonisk og teknisk kvalitet. Vi har altid fokus på, at vores projekter gennemføres inden for aftalte tids- og budgetrammer
– uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Gennem virksomhedens mangeårige virke er opbygget et højt værdigrundlag for arkitektonisk kvalitet og fornyelse, såvel som teknisk og styringsmæssig ekspertise.

tnt arkitekter udfører arkitektrådgivning indenfor alle opgavetyper for en bred kundekreds, omfattende erhvervsvirksomheder, boligselskaber, pensionskasser, stat, regioner og kommuner samt private bygherrer.

tnt arkitekter løser opgavetyper spændende fra industribyggerier, administrationsbygninger, boliger, institutioner, skoler, hoteller og sportshaller til bygherrerådgivning, renoveringer og ombygninger – altid med tanke på bæredygtighed og energirigtig design.
tnt arkitekter har tradition for et tæt samarbejde med bygherren og tilbyder rådgivning i alle byggesagens faser, – fra de indledende forstudier til aflevering af det færdige byggeri.

Har vi fanget din interesse, så send en ansøgning og dit CV til: ansogning@tntark.dk (ansøgningsfrist 17.01.2020)
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jes Johannsen 2815 3808.

Vi glæder os til at høre fra dig.