Vi søger en arkitekt praktikant til foråret 2019

Vi søger en praktikant til et bredt felt af kreative opgaver som konkurrencer, skitsering og visualisering for praktikperioden februar-juni 2019.
Som praktikant hos tnt arkitekter vil du løse arbejdsopgaver i et projektteam, og du vil i løbet af praktikforløbet lære hvordan vi arbejder på tegnestuen. Helt fra de indledende faser, i konkurrencer og på projekter der er i gang. Det vil også være i det spænd af sager du vil indgå på tegnestuen i din praktikperiode.
Som person er du en teamplayer, du er ambitiøs og nysgerrig og deltager engageret i alle opgaver.

Om tnt arkitekter a/s – www.tntark.dk
tnt arkitekter har præget dansk byggeri med spændende og funktionel arkitektur siden 1947.Det er vores målsætning gennem en kreativ og engageret indsats at skabe smukke og velfungerende bygninger af høj arkitektonisk og teknisk kvalitet.Gennem virksomhedens mangeårige virke er opbygget et højt værdigrundlag for arkitektonisk kvalitet og fornyelse, såvel som teknisk og styringsmæssig ekspertise.tnt arkitekter løser opgavetyper som spænder fra industribyggerier, administrationsbygninger, boliger, institutioner, skoler, hoteller og sportshaller til bygherrerådgivning, renoveringer og ombygninger, – altid med tanke på bæredygtighed, energirigtigt design og DGNB certificering.
Vi har gode erfaringer med at lave spændende praktikforløb, som er tilpasset praktikantens ønsker og vi har flere gange haft fornøjelsen af at kunne tilbyde et efterfølgende studiejob, eller et arbejde efter endt uddannelse. Praktikken er ulønnet, men reglen om, at praktikanter kan modtage erkendtlighed følges.Vi bor i en lys og højloftet, tidligere fabriksbygning i Valby. Tæt på offentlig transport.

Kontakt
Har vi fanget din interesse, så send en ansøgning og dit CV til Jakob Brandt-Nielsen, jbn@tntark.dk