Kompan i Odense

Nyt Koncernhovedkvarter

Kompan A/S nye koncernhovedkvarter, er beliggende i erhvervsområdet Tietgenbyen ved Odense.

Bygningen er opført som en længebygning i 2 etager der vinkles på midten. Vinklens ene side ligger parallelt med motorvej E20 og danner en meget synlig facade her, mens den anden side trækker sig op mod Fredsskoven og sikrer et friareal med god solorientering og mulighed for udeophold.

Facaderne har et ekspressivt udtryk inspireret af Kompans logo ”Homo Ludens” som i en stiliseret udgave bevæger sig ned af facaden i en dansende bevægelse. Facader og gavle består af specialudviklede, bærende betonfacadelementer der er pudset med en indfarvet puds.

Lager- og værkstedsdelen er placeret i bygningens østlige ende, hvor der er de bedste tilkørselsforhold for transport af komponenter til værkstedsarbejdet. I bygningens vestlige ende ligger køkken, mødeafdeling og kantine med udsigt til skoven. Kantinen har adgang til en opholdsterrasse op ad skoven, tilbagetrukket fra motorvejen.

Type
Kontorbyggeri

Beliggenhed
Odense

Areal/Omfang:
ca. 3.400 m²

Bygherre
Kompan Danmark A/S

Byggeår
2010 – 2011

Anlægssum
32 mio. kr.

tnt ydelse
Totalrådgivning