Enfamiliehus i Gl. Holte

Et enkelt og åbent hus med få materialer

Projektet omfatter et nyt enfamiliehus på 200 m². Grunden ligger smukt placeret mellem skov og åbne arealer, og skråner let.
Landskabet, udsigten og lyset har været styrende for udformningen af huset, som er sket i tæt samarbejde med bygherren.
Bygherren ønskede et enkelt og åbent hus, med få materialer. Huset facader er opført i hvid sto-puds med store glaspartier ud mod haven. Indvendigt er planløsningen åben og der er arbejdet med de lange kig gennem huset, så naturen altid er til stede huset.

Køkken/alrum og opholdsrum er adskilt af en rektangulær gaspejs, der på samme tid opdeler og samler det store rum. Den åbne planløsning understreges yderligere af det gennemgående pu-gulv.

De store glaspartier er i bunden nedfældet i gulvopbygningen, så overgangen mellem ude og inde opløses. Huset er opført efter BR2015 og har både solceller og jordvarme.

Type
Nybyggeri, privat villa

Beliggenhed
Holte

Areal/Omfang:
200 m2

Bygherre
Privat

Byggeår
2016 – 2017

tnt ydelse
Arkitektrådgivning