Lysholmskolen

Som specialskole er Lysholmskolen indrettet for 55 svært multihandicappede skolebørn fordelt på 5 grupper. Den karakteristiske kvadratiske skolebygning, suppleret med en tilsvarende fritliggende bygning, er tilknyttet og i samspil med den eksisterende Tjørnegaard Skole.

 

Bygningerne er indrettet for størst mulig bevægelsesfrihed og orientering for eleverne, der tilbringer en lang dag på skolen. En glasoverdækket “gade”, der løber rundt om det centralt beliggende fællesrum, forbinder klasse- og grupperum med garderoberum, lærerfløjens faciliteter, værksteds- og edb-rum og det varme 4 x 8 meter store terapibad - alle rum, der har direkte adgang til flisebelagte havearealer.

 

Mod husets indre giver gangsystemet adgang til diverse sanserum, depoter, toiletter og hygiejnerum med lift. De 3 adgange til det centrale samlingsrum muliggør indretning for teater eller opdeling med aflukket terapi/motionsrum.

 

For at styrke indtrykkene og dermed forbedre børnenes orientering er klasseindgange markeret som nicher, og der er indarbejdet variation i lofthøjder, gulvbelægninger og farver. Bygningen fremtræder i koksgrå opdelte facadeplader og røde vinduespartier. Det markante mørke ståltag har store lægivende tagudhæng, der bæres af blåmalede stålsøjler.



Type: Nybyggeri, specialskole for multihandicappede børn

Areal / omfang: 1. etape 1.500 m², 2. etape 265 m²

Byggeår: 1994-1997

Beliggenhed: Holbækvej 67, Roskilde

Bygherre: Roskilde Kommune

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysholmskolen specialskole